Børnenes Kulturkanon

Kulturministeriet
Kulturkanonen
Børnenes Kulturkanon

Børnekultur
Børnekunst Indhold
Sektion 215
Byggepladsen

UDVALGETS BEGRUNDELSE
Af Kanonudvalget
I 1931 udgav landskabsarkitekten C.Th. Sørensen en lille bog, Parkpolitik i Sogn
og Købstad. Heri foreslog han, at man kunne etablere legepladser, hvor børnene
selv skulle bygge det hele af overflødigt materiale fra byggepladserne. Han havde
nemlig iagttaget, at der på de fleste byggepladser var flere store drenge, der løb
rundt og byggede huler efter arbejdstidens ophør.

Parkpolitik fik en meget vid international udbredelse, og folk i hele verden lærte
sig dansk for at kunne læse den. C.Th. Sørensens hovedtese var, at man skulle
skabe offentlige rum, som borgerne kunne bruge til sport og leg, i stedet for blot
som prydhaver.

Den første ‘skrammellegeplads’ blev etableret i Emdrup i 1943 i forbindelse med
et socialt boligbyggeri, under ledelse af pædagogen John Bertelsen. Siden da blev
byggelegepladser etableret over hele landet, der kom dyr til mange steder, og de
var meget populære. Som et kuriosum kan det nævnes, at byggelegepladserne
blev en politisk manifestation i løbet af 1970’erne, med ‘Byggeren’ i Den Sorte
Firkant på Nørrebro som det mest kendte eksempel. Og man kan vel gå ud fra,
at byggelegepladsens æstetik prægede etableringen af Fristaden Christiania og
1970’ernes eksperimenterende arkitektur.

Børnene leger stadig på de store byggelegepladser, selvom meget er forandret
siden 1931. Det er stadig en af de helt store ideer i dansk kultur, med gyldighed i
hele verden.

BØRNENE TAGER SKRALDET
Af Jeppe Villadsen, journalist
Først blev de kaldt skrammellegepladser. Senere generationer af børn har mødt
dem som genbrugslegepladser, hulebyer og byggelegepladser. Idéen var, at børnene selv skulle bygge legehuse og andet sjov af genbrugsmaterialer. Der skulle
saves, hamres og leges – det var bare om at gå ombord i det forhåndenværende
skrald og kasserede byggematerialer.

Dansk opfindelse
Idéen kom fra landskabsarkitekten C.Th. Sørensen, der i 1931 havde udgivet den
lille bog Parkpolitik i sogn og købstad. I den foreslog han, at man lavede legepladser, hvor børnene selv byggede det hele af overskudsmateriale fra byggepladserne.
Han havde nemlig lagt mærke til, at der på de fleste byggepladser løb drenge
rundt og byggede huler uden for arbejdstiden. C.Th. Sørensens hovedpointe var,
at der skulle skabes offentlige rum, som folk kunne bruge til sport og leg i stedet
for kun som prydhaver.

Glade børn og pædagoger
Den første af slagsen blev taget i brug midt under krigen, i sommeren 1943, i forbindelse med et socialt boligbyggeri i Emdrup. Siden spredte byggelegepladserne
sig som en løbeild over landet. Børnene elskede dem, og også pædagogerne blev
stadigt mere begejstrede, i takt med at tidens pædagogik lagde vægt på kreativitet
og børnenes frie udfoldelse. I midten af 1960’erne skal der have været så mange
som 100 byggelegepladser.

FAKTA
Værk:
Byggelegepladsen, 1931
Kunstner:
C.Th. Sørensen (1893-1979)
BYGGEPLADSEN

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *